Kolding Egnsteater

– et  KULTURELT FYRTÅRN med værdier og formål

Tilbage i 1940’erne gik Koldings borgere ind gennem hovedindgangen i hjørnebygningen på Fredericiagade 1 med forventningen om at låne bøger. Her lå Koldings nye bibliotek, som mange stadig vil huske som stedet, hvor de dykkede ned i alverdens litteratur.

Fra den 1. maj 2020 har det gamle bibliotek huset Koldings nye teater, Kolding Egnsteater. Indtil da var det Mungo Park Kolding, som fremførte forestillinger for publikum i bygningen, som til formålet var bygget om, til black box teater, hvor alt i rummet er malet sort og med plads til 175 publikummer i store sal og 50 i lille sal.

I dag er den kunstneriske ambition på Kolding Egnsteater at lave professionel scenekunst for alle, og egnsteatret er et mødested på tværs af generationer. Her er både teaterforestillinger for børn, unge, hele familien, to-tre store egenproduktioner årligt og scenekunstneriske produktioner i byens rum. Vi har fokus på at producere lokalrelevante og tematiske forestillinger – både i kendte, men også nye formater. Fælles for det hele, er vores mission om at alt vi foretager os, er så bæredygtigt som muligt.

Kolding Egnsteater er byens eneste professionelle teater. Vi arbejder sammen med andre kulturinstitutioner og erhvervslivet, og har derfor skabt et kulturhus, hvor der udover teater bliver afholdt arrangementer med alt fra foredrag, koncerter, events og comedy  – og meget mere.

 

Kolding Egnsteater er DIT, MIT OG VORES TEATER.

SPAR 20%

KØB MINIMUM 3 BILLETTER PÅ TEATER I KOLDING.DK

  • SÅ KVITTERER VI MED 20% RABAT PÅ STORT SET ALLE FORESTILLING OG EVENTS I SÆSON 24/25*

 

 

 

*20% rabat udløses ved køb af billetter til minimum 3 forskellige forestilling/events på teaterikolding.dk i indeværende sæson.

+
Nyhedsbrev
Teaterikolding.dk er et samarbejde mellem Dronning Dorothea Teatret, Kolding Teaterforening og Kolding Egnsteater. Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bliver du opdateret på teater og andre kulturelle events i Kolding.