Glæd dig til et brag af en teaterkoncert med sjælen af Tønder Festival.
Én gang hvert år – i sensommeren, når alt er på sit frodigste – samles danske og udenlandske trubadurer, folkemusikere og andre søgende sjæle til en unik folkefest i det sønderjyske; i Tønder.
I middelalderens Frankrig var trubaduren en omrejsende digter, der sang viser om kærlighed.
I dag er trubaduren en folkehelt; én, der kan stille sig op i sin egen flammende enkelthed og synge sange, der rammer vores liv, vores samfund og vores håb for fremtiden. Trubaduren er fri som fuglen. Bevæbnet med sin guitar rejser hun eller han hvileløst igennem landet og sætter sine ord på, hvem vi er.
I 2025 trækker vi Tønder Festival ind på scenen på Kolding Egnsteater. Vi sammensætter en perlerække af numre, der tilsammen fortæller historien om 50 års festival, på kanten af verden. Et intimt brag af en teaterkoncert med seks fantastiske skuespillere og musikere, der i nyfortolkninger af de bedste sange krænger sjælen ud og rammer folkemusikkens dyb og nerve.
Efter forestillingen den 27. februar 2025 er der AFTERTALK kurateret af Karoline Fløjsvik
Efter forestillingen den 13. marts 2025 er der AFTERTALK kurateret af Jakob Tekla Jørgensen
På udlvalgte datoer i spilleperioden – kan der tilkøbes Fru MAJAs lækkerier. Valget står mellem Fru MAJAs Sønderjyske Måltid, Fru MAJAs Brunch og Fru MAJAs Tapas. De finder spilledatoer samt måltid ved at klikke HER, og vælg dernæst KØB MENU. Alternativt kan det vælges som tilkøb, når du booker billet til TRUBADUR.
Medvirkende: Jens Andersen, Nana Schwartzlose, Jesper Lohmann, Uta Motz, Michael Hornhaver, Joakim Okkels
Instruktør: Ole Sørensen
Dramaturg: Gitte Villadsen
Scenograf: Siggi Óli Pálmason
Lysdesign: Morten Dorvin
Lyddesign: Ask Hoeg
Kapelmester: Joakim Okkels
Ca. 120 min. inkl. pause
‘Tilbuddet løber i perioden 21. februar – 30. marts 2025. Tilbuddet er personligt til billetholder(e) og kan ikke overdrages til andre. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter. Tilbuddet kan kun benyttes ved køb af entrébillet på museet (ikke online).
Med kampagnekoden kan du booke med 20% rabat på overnatninger hos Kolding Hotel Apartments til forestillinger Trubadur – kærligheden til Tønder. Kolding Hotel Apartements ligger blot en kort og flot gåtur langs Kolding Slotssø ca. 400 meter fra Kolding Egnsteater.
Kampagnekoden med 20% rabat, gælder på overnatning – dagspris med afbestillingsmulighed og gælder ikke på i forvejen nedsatte produkter, som non-refundable, kampagner, pakker og tilbud. For booking klikker du blot på ovenstående link eller lige HER
Læs mere om Kolding Hotel Apartments HER
For pressen: Illustrationer samt forestillingsfotos kan downloades direkte her på siden eller på vores sociale medier, husk kreditering. Ønskes andre formater eller kvaliteter kontakt Komm. – & marketingansvarlig Signe Højlund Koch på mail signe@kolding-egnsteater.dk