Ingen anmeldelser endnu
Kolding fortsætter vores hyldest af mangfoldighed og fest, med besøg af en af Danmarks største og bedste drag queens.
Tinus, kendt fra TV, Instagram og hans fantastiske studie i København, kommer og vrikker med hofterne, svinger med parykkerne, når han synger, danser og underholder i “THE TINUS SHOW”
Et betagende sangshow, kun afbrudt af muntre kommentarer og lumre vittigheder. Et potpourri af gamle viser, storslåede musical numre, swingende jazz og masser af gammeldaws cabaret.
En helhedsoplevelse på 20-30 min.
Tinus har en højtudviklet timing, bh’en fuld af rappe replikker og et altid sjask vådt glimt i øjet. Desuden besidder han en veltrænet situationsfornemmelse, der altid går lige til stregen og aldrig over! Vi garanterer at der ikke blir et sæde tørt!
Tilkøb Kanapé & Kocktail – menu – kun 130,- kr.
Vi serverer 1 cocktail og et udvalg af delikate kanapéer fra Restaurant Over Åen.
Dørene åbner kl. 19.00 og indtil Tinus går på kl. 21 kan du nyde maden, den gode stemning, en drink i baren, tage et festligt gruppe billede i MySelfie hjørnet, hvor der er både rekvisitter og udklædning man kan bruge.
Menuen består af:
Kanapeer med sydspansk tunsalat
Spansk kartoffel omelet med løg og peberfrugter
Cherrytomater med mozzarella og pesto
Ovnstegte dadler i sprød baconsvøb
”Rollitos” af carpaccio af oksemørbrad med økologisk ost og grønt
Hertil hjemmebagt brød med catalansk aioli
MED ET MEDLEMSKAB AF KOLDING EGNSTEATERS
NYE TEATERFÆLLESSKAB KLUBBEN FÅR DU for kun 150 kr. :
Bliv medlem for kun 150 kr. og få:
• 50 kr. rabat pr. billet*
• 20% rabat på teaterikolding.dk
• Gratis pre-talks med teaterdirektør Kristoffer Helmuth
• Minimum 2 gratis arrangementer i sæson 26/27
• 20% rabat hos Koldinghus, Trapholt, Geografisk Have og Museum Kolding
*KLUB-kortet er personligt og skal medbringes til forestillinger, sammen med billetten, og er gældende hele sæson 26/27. Ovenstående er kun gældende for Kolding Egnsteaters forestillinger og voksenbilletter.