Anmeldelser

Ingen anmeldelser endnu


Skriv en anmeldelse
Alle Felter skal udfyldes350Tegn tilbage
Kommentarer uden korrekt navn fjernes. Din adresse bliver ikke vist.

Tænkepauser live

9. oktober 2024

Videnskab, teater og talkshow

Sebastian Dorset er vært, når videnskaben indtager teatret. Mød førende forskere og bliv klogere, når bøger forvandles til monologer og kommer under kærlig behandling i et anderledes og levende talkshow.

Hvis du også er fan af de små Tænkepause-bøger om store tanker så kom med, når TÆNKEPAUSER LIVE går tæt på månedens aktuelle bog. Oplev en skuespiller forvandle videnskaben til teater og mød forskeren bag bogen i en samtale med aftenens vært, journalist og komiker Sebastian Dorset. Publikum har mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Billetter kan købes med og uden FRU MAJAs MÅLTID

Derudover kan der købe et eksemplar af månedens Tænkepause-bog, og baren er åben både før og efter arrangementet.

TÆNKEPAUSER LIVE foregår i et unikt samarbejde med Aarhus Universitetsforlag, som hver måned udgiver en ny bog i den populære serie Tænkepauser. Heri formidler topforskere fra landets universiteter deres viden om alt fra tyngdekraft og sagaer til penis og døden. Forlaget kalder det viden til hverdagen. Anmelderne kalder det genialt. Produceret af Nørrebro Teater.


Program:

Kl. 18.30 – Fru Majas Måltid

Kl. 19.30 – Sebastian Dorset  byder velkommen

Kl. 19.35 – MONOLOG

Kl. 20.00 – Pause

Kl. 20.15 – 21.15 – Vi mødes på KOLDING BIBLIOTEK til foredrag med forskeren og forfatter på aftenens TEMA

I samarbejde med Books & Beans og Kolding Bibliotek


AFTENENS EMNE: POPULISME!

Er populisme en trussel imod demokratiet eller en tiltrængt fornyelse af et stivnet system? Populister ser verden i sort og hvid, hvor der kun er én sandhed – folkets vilje – og de stiller folket op mod en elite, der hænger sammen som ærtehalm og fordrejer folkets ønsker. Populisme har altid været og vil sandsynligvis forsat være en del af den politiske udvikling. Populistiske partier har dog svært ved at samarbejde med hinanden, og de forsvinder ofte lige så hurtigt, som de opstår, eller ændrer karakter, efterhånden som det parlamentariske samarbejde gør dem mere kompromissøgende. Tænkepausen fortæller om populistiske bevægelser fra det gamle Rom til nyere tids højre- og venstrepopulistiske bølger, og bogen diskuterer, om frygten for populisme i virkeligheden er overdrevet.

Lars V. Johannsen er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han beskæftiger sig med demokrati, demokratisering og korruption. I sin forskning om Østeuropa har han iagttaget, hvordan utilfredsheden med den politiske og økonomiske udvikling til stadighed får valgt nye partier ind i parlamenterne, ikke mindst højre-populistiske partier, der lover simple løsninger på problemerne og modstand mod indvandring.

 

KLUBBEN

Bliv medlem af KLUBBEN på Kolding Egnsteater

MED ET MEDLEMSKAB AF KOLDING EGNSTEATERS
NYE TEATERFÆLLESSKAB KLUBBEN FÅR DU for kun 150 kr. :

Bliv medlem for kun 150 kr. og få:
• 50 kr. rabat pr. billet*
• 20% rabat på teaterikolding.dk
• Gratis pre-talks med teaterdirektør Kristoffer Helmuth
• Minimum 2 gratis arrangementer i sæson 26/27
• 20% rabat hos Koldinghus, Trapholt, Geografisk Have og Museum Kolding

*KLUB-kortet er personligt og skal medbringes til forestillinger, sammen med billetten, og er gældende hele sæson 26/27. Ovenstående er kun gældende for Kolding Egnsteaters forestillinger og voksenbilletter.

 

+
Nyhedsbrev
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bliver du opdateret på teater og andre kulturelle events i Kolding.