Tænkepauser live

8. januar 2025

Videnskab, teater og talkshow

Sebastian Dorset er vært, når videnskaben indtager teatret. Mød førende forskere og bliv klogere, når bøger forvandles til monologer og kommer under kærlig behandling i et anderledes og levende talkshow.

Hvis du også er fan af de små Tænkepause-bøger om store tanker så kom med, når TÆNKEPAUSER LIVE går tæt på månedens aktuelle bog. Oplev en skuespiller forvandle videnskaben til teater og mød forskeren bag bogen i en samtale med aftenens vært, journalist og komiker Sebastian Dorset. Publikum har mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Billetter kan købes med og uden FRU MAJAs MÅLTID – bemærk, ønsker de at spise sammen som gruppe – køb venligst billetterne samlet eller send en mail med info til frumaja@kolding-egnsteater.dk

Derudover kan der købe et eksemplar af månedens Tænkepause-bog, og baren er åben både før og efter arrangementet.

TÆNKEPAUSER LIVE foregår i et unikt samarbejde med Aarhus Universitetsforlag, som hver måned udgiver en ny bog i den populære serie Tænkepauser. Heri formidler topforskere fra landets universiteter deres viden om alt fra tyngdekraft og sagaer til penis og døden. Forlaget kalder det viden til hverdagen. Anmelderne kalder det genialt. Produceret af Nørrebro Teater.


Program:

Kl. 18.30 – Fru Majas Måltid

Kl. 19.30 – Sebastian Dorset  byder velkommen

Kl. 19.35 – MONOLOG

Kl. 20.00 – Pause

Kl. 20.15 – 21.15 – Vi mødes på KOLDING BIBLIOTEK til foredrag med forskeren og forfatter på aftenens TEMA

I samarbejde med Books & Beans og Kolding Bibliotek

 

AFTENENS TEMA: SKIBE

Et barn, der vokser op i Danmark, har enestående muligheder for at drage på maritime eventyr. Overalt er landet omgivet og gennemskåret af vand. For mere end 10.000 år siden fik vores forfædre øje på havets potentiale, de fattede flintøkserne og gik i gang med at bygge både ud af skovenes enorme træstammer. Med de flydende fartøjer blev de ferske og salte vande en bekvem transportvej og et fødekammer fyldt med velsmagende fisk og skaldyr. Og selvom det kræver fantasi at se forbindelsen mellem stenalderbåde og nutidens containerskibe, så er den der. De er begge del af den samme fortælling om teknologiske mesterværker, og de danner ramme om fællesskaber og drømme, som søens folk deler med hinanden på tværs af tid og sted.

Splitte mine bramsejl, hvor det sejler. Og det skal det også, for ellers er det ikke et skib. Hugget med flint ud af træ lagde det første gang fra land for 10.000 år siden. Pludselig blev havet både handelsvej og fødekilde, fortæller Morten Ravn, søstærk arkæolog ved Vikingeskibsmuseet, mens han sætter kursen for fartøjets kulturhistorie. Siden blev den lille stenalderbåd til både jolle og kutter, langskib og supertanker. Men ohøj, den globale skibstrafik er ved at kæntre klodens natur med sit lastefulde forbrug af fossile brændstoffer. Så måske skal søens folk igen lære at sætte sejl. Selv på containerskibe.

Bogens forfatter: Skibsarkæolog Morten Ravn er forskningskoordinator og museumsinspektør ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Hans forskning kredser om fortidens bådebyggere og søfolk, ofte med et praktisk afsæt, hvor sejlads med rekonstruktioner af fortidens skibe giver nye indsigter og erkendelser.

08. jan ons / KL. 19:30
Tænkepauser Live - Skibe

SPAR 20%

KØB MINIMUM 3 BILLETTER PÅ TEATER I KOLDING.DK

  • SÅ KVITTERER VI MED 20% RABAT PÅ STORT SET ALLE FORESTILLING OG EVENTS I SÆSON 24/25*

 

 

 

*20% rabat udløses ved køb af billetter til minimum 3 forskellige forestillinger/events på teaterikolding.dk i indeværende sæson.

+
Nyhedsbrev
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bliver du opdateret på teater og andre kulturelle events i Kolding.