SÆSONLANCERING 23/24
Endelig. Endelig! Den 24. maj løfter vi sløret for sæson 23/24 på Kolding Egnsteater. Vi præsenterer et brag af en sæson. Her er noget for alle. Børn og voksne. Gamle og unge. Scenevante feinschmeckere og nye ansigter i huset. Vi glæder os til at byde alle velkommen med et smil, også dem der aldrig har været i teatret før.
Kom til sæsonlancering den 24. maj 2023 kl. 19.30 – her vil kunstnerisk konsulent og bestyrelsesmedlem; Jakob Tekla og skuespiller; Marie Mondrup præsentere det formidable program for SÆSON 23/24 på Kolding Egnsteater
Der er fri entré til denne særlige aften, men max 175 publikummer kan deltage, så book din billet nu . Vi byder alle på et glas kølige bobler, så kom gerne i god tid.