Mombie

10. - 11. maj 2022 - produceret af Team Teatret

En tragikomisk gyserkomedie

Morsomt, tankevækkende og genkendeligt, var noget af det anmelderne skrev, da Mombie fik premiere som livestreaming. Nu får du mulighed for at se den skønne forestilling sådan i virkeligheden.

Kvinden midt i 30’erne har travlt med at være karrierekvinde, mor, veninde, forbillede, kunstner, kæreste, og vigtigst af alt: perfekt på alle platforme. Det kan kun gå galt, og det gør det. Som en anden levende død, der kun overlever på kaffe og chokolade, hvirvles hun gennem livet I en konstant kamp for at finde sine egne ben og den svære work-life-balance. Balancen mellem, migtid og vitid, fordybelse og forsørgelse, job og hjem, mænd og kvinder.

Jeanette Munzert har skrevet teksten om den moderne kvinde, der vil det hele og helst på sin egen måde, men også vil deles om ansvaret. Anne Zacho Søgaard iscenesætter stykket som en feministisk zombiegyser. Vi lover, at der både er noget at grine af og noget at tænke over.

Mens kvinden prøver at finde balancen, kæmper manden også for at finde succes i den nye version af en mandeidentitet som forsørger, kæreste og far. Ikke mindst som han tror det forventes at han skal være.

Svigermor blander sig med gode råd og kønsrolletanker fra en anden tid og midt i det hele står barnet.


Kreditering

Dramatiker: Jeanette Munzert

Instruktør: Anne Zacho Søgaard

Scenograf og kostumedesigner: Laura Rasmussen

Komponist: Turkman Souljah

Medvirkende: Line Vejgaard Kjær, Stig Reggelsen Skjold, Hanne Windfeld, Marie Vestergård Jacobsen

Kostumier: Malene Redder

Foto: Mingo Photo


Varighed

ca. 90 min. uden pause

SPAR 20%

KØB MINIMUM 3 BILLETTER PÅ TEATER I KOLDING.DK

  • SÅ KVITTERER VI MED 20% RABAT PÅ STORT SET ALLE FORESTILLING OG EVENTS I SÆSON 24/25*

 

 

 

*20% rabat udløses ved køb af billetter til minimum 3 forskellige forestillinger/events på teaterikolding.dk i indeværende sæson.

+
Nyhedsbrev
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bliver du opdateret på teater og andre kulturelle events i Kolding.