Poetisk børneforestilling med fremragende teaterdukker
Ane og Carl lever i en verden, hvor kongen bestemmer alt. Men hvad sker der, når kongen ikke vil beslutte mere og hellere vil passe sin have? Hvad sker der, når heksen blander sig i kongens gøremål og forstyrrer havens orden? Hvad siger ministeren, og hvem beslutter nu for Ane og Carl?
Et moderne eventyr om at finde sin egen konge, kærligheden og håbet.
Se forestillingen og nyd børnenes reaktion. Og nyd også dukkerne af Rolf Søborg Hansen, der er Danmarks bedste dukkemager, kendt fra bl.a. Hobitten på Det Kongelige Teater.
Teateravisen ★★★★★ ”Fornøjelig og kløgtig forestilling om en konge, som ikke længere gider bestemme over andre og et folk, som i det samme nu bliver i stand til at synes en hel masse.”
Fyens Stiftstidende ★★★★ “Forestillingen er minimalistisk, men formår netop derfor at behandle så store emner som magt og kærlighed på børneniveau.”
Fra 5 år
Af: Bo Larsen
Medvirkende: Anne Karina Nicolaisen, Bo Larsen
Iscenesættelse: Malte Claudio Lind
Scenograf: Carsten Wittrock
Komponist: Ole Højer Hansen
Dukkemager: Rolf Søborg Hansen
45 min.