Anmeldelser

Ingen anmeldelser endnu


Skriv en anmeldelse
Alle Felter skal udfyldes350Tegn tilbage
Kommentarer uden korrekt navn fjernes. Din adresse bliver ikke vist.

Kløvedal

25. september 2025
KLØVEDAL – Det bedste man kan sige er tredje forestilling i vores musikdramatiske Danmarkskrønike. Med KLØVEDAL – Det bedste man kan sige slipper vi hippierne og kollektivisterne løs og træder ind i 70’erne og de store samfundseksperimenters tid. En grænsesøgende periode med opgør mod alle autoriteter, magtstrukturer og politiske systemer – alt sammen med forhåbningen om, at der på den anden side af konformiteten ligger en ny og uopdaget verden.

Centrum for en stor del af 70’ernes frigørelsesbevægelse er et helt unikt hus i Hellerup, befolket af en helt unik familie. En familie, der selv havde valgt hinanden og sammen taget navnet KLØVEDAL.

KLØVEDAL – Det bedste man kan sige tager udgangspunkt i Nadia Kløvedals erindringer om, hvordan det er at vokse op i et helt regelfrit hjem og forsøge at navigere i et ofte kaotisk barndomsliv, frit svævende mellem skiftende forældreroller, kunst, politik, og fællesskabets skiftende luner. I Det bedste man kan sige møder vi den voksne Nadia, der under pasningen af sin døende far og i samtaler med sin mor forsøger at forstå det eksperiment, hun var en del af. En personlig og hudløs beretning om at klare sig i kraft af fællesskabet, og lære at finde fred med sig selv som en voksen kvinde og barn af 70´erne.

KLØVEDAL – Det bedste man kan sige bygger videre på 15 års erfaring med ny dansk musikdramatik. Foruden de store samfundsmæssige -revolutioner i 70´erne, så sker der også en musikalsk revolution i disse år. Musikken bliver gjort folkelig, bliver udgangspunktet for hippiebevægelsen, de første festivaler, popkulturen og samtidig stod musikerne forrest i alle de store politiske bevægelser. 

KLØVEDAL – Det bedste man kan sige bliver et gennemmusikalsk -portræt af en kvinde, en familie, en tid og et samfund i opbrud. 


Kreditering

Medvirkende Malin Rømer Brolin Tani, Anne Gry Henningsen, Brian Hjulman +Christine Worre Kann

Instruktør Pelle Nordhøj Kann

Dramatiker Thomas Markmann, efter Nadia Kløvedals bog “Det bedste Man Kan Sige”

Komponist Marie Louise von Bulow

Scenograf Nikolaj Heiselberg Trap

Dramaturg Christine Worre Kann

Producent Christine Worre Kann

Idé & koncept Teatergrad


Varighed

Ca. 75 min.

SPAR 20%

KØB MINIMUM 3 BILLETTER PÅ TEATER I KOLDING.DK

  • SÅ KVITTERER VI MED 20% RABAT PÅ STORT SET ALLE FORESTILLINGER OG EVENTS I SÆSON 25/26*

*20% rabat udløses ved køb af billetter til minimum 3 forskellige forestillinger/events på teaterikolding.dk i indeværende sæson.

+
Nyhedsbrev
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bliver du opdateret på teater og andre kulturelle events i Kolding.