Velkommen til endnu en forrygende JazzHouse Kolding aften på Foyerscenen på Kolding Egnsteater, hvor Jazz i Trekanten præsenterer to unge, fremadstormende jazzbands, DJ, billig bar og masser af hygge, som du skaber sammen med dine venner.
Program:
18:00: dørene åbner
19:00: Caktus
20:15: DJ
21:30: Refresco
22:45: DJ
23:30: vi lukker og du går videre i byen
Billet i døren eller på: https://ticket.livebackend.com/jazzitrekanten/e/jazzhouse-kolding-9-oktober/
30 kr. for unge under 30 eller studerende.
60 kr. medlemmer af en Jazzklub i Trekantområdet.
90 kr. for normal billet.
Om aftenens to bands:
Caktus’ musik befinder sig imellem det skrøbelige og det stærke – det smukke og det voldsomme – kammermusik og grooves. Caktus er tæt på at være en dobbelttrio, med to basser og to saxer, og med denne samklang og spejling er det oplagt at også temaer spejles, vendes, vrides og udfordres.
Det er den akustiske lyd der er i fokus og lysten til at eksperimentere og improvisere ind og ud af de ellers stramme kompositioner.
Line up:
Maria Dybbroe – altsax
Zeki Jindyl– altsax
Thorbjørn Kaas – cello, kontrabas,
Frederik Hagner – kontrabas
Tobias Andreassen – trommer
Refresco består af kendte navne på den danske scene fra forskellige bands og konstellationer og niveauet og kærligheden til musikken er tårnhøjt i dette unikke møde mellem jazz-generationer!
På debutalbummet “Avalon” fra 2019 bliver der spillet både standards og egne kompositioner og albummet er siden udgivelsen, blevet spillet flittigt på P8 Jazz. Der trækkes tråde tilbage tilbage til jazzens store koryfæer men alle bandets medlemmer bidrager med deres friske bud på hvordan jazz anno 2021 kan lyde.
Refresco er en unik gruppe på den danske scene og spiller frisk, swingende, intens og vellydende Jazz!
Line up:
Søren Høst – Sax
Jonas Due – Trumpet
Ben Besiakov – Piano
David Besiakov – Trommer
Anton Langebæk – Bas