Velkommen til endnu en forrygende JazzHouse Kolding aften på Foyerscenen på Kolding Egnsteater, hvor Jazz i Trekanten præsenterer to unge, fremadstormende jazzbands, DJ, billig bar og masser af hygge, som du skaber sammen med dine venner.
Program:
18:00: dørene åbner
19:00: Adjø
20:15: DJ
21:30: Kiosk
22:45: DJ
23:30: vi lukker og du går videre i byen
Billet i døren eller på:
https://ticket.livebackend.com/jazzitrekanten/e/jazzhouse-kolding-6-november/
30 kr. for unge under 30 eller studerende.
60 kr. medlemmer af en jazzklub i Trekantområdet.
90 kr. for normal billet.
Om aftenens to bands:
Adjø består af 4 unge rytmisk musikstuderende fra Konservatoriet i Odense. De spiller originale kompositioner, skrevet af kvartettens trompetist. Musikken er skrevet med fokus på at ensemblet fremstår som en helhed, men at alle fire musikere får fuld plads til at udfolde sin kreativitet. Kompositionerne karakteriseres af stærke tuttipassager, udforskende harmonier, udtryksfulde melodier og anderledes former.
Melodierne inviterer dig ind i et iørefaldende og melodisk univers, men før man har set sig om, bevæger musikken sig videre og ender ud i et univers hvor alt kan udforskes.
Line up:
Ida Brinch – trompet
Christian Holm – saxofon
Samuel Kiel – kontrabas
Nikolaj Bangsgaard – trommer
Kiosk er et Aarhus-baseret band, der laver original audiopoesi. Sangene udgør en samlet fortælling om at være ung, blive ældre, være kvinde, mor, kæreste, rodløs, ensom, i fællesskab og nærmest lykkelig anno 2021. Det musikalske univers er inspireret af jazz, latin og pop. Ambition i Kiosk er at forene musik og poesi på en underfundig og tilgængelig måde – lige i øjenhøjde.
Line up:
Ord: Maj Ørskov
Saxofon: Rasmus Hvelplund
Keys: Andreas Ohrt
Bas: Anders Boye Knudsen
Perkussion: Severin Perc