Velkommen til endnu en forrygende JazzHouse Kolding aften på Foyerscenen på Kolding Egnsteater, hvor Jazz i Trekanten præsenterer to unge, fremadstormende jazzbands, DJ, billig bar og masser af hygge, som du skaber sammen med dine venner.
Program:
18:00: dørene åbner
19:00: Baryl
20:15: DJ
21:30: Mathias Heise Quadrillion
22:45: DJ
23:30: vi lukker og du går videre i byen
Billet i døren eller på:
https://ticket.livebackend.com/jazzitrekanten/e/jazzhouse-kolding-4-december/
30 kr. for unge under 30 eller studerende.
60 kr. medlemmer af en jazzklub i Trekantområdet.
90 kr. for normal billet.
Om aftenens to bands:
Baryler slår gnister med grænsesøgende rytmik, legende melodier og drømmene favntag.
De seks musikere på albummet bidrager hver især til bandlyden, der læner sig op ad den nordiske jazz genre. Lyden bærer især præg af bandleder og komponist Viktoria Søndergaard, der til dagligt studerer rytmisk vibrafon på Det Jyske Musikkonservatorium. Et instrument der i Danmark er lidt af en sjældenhed, især blandt kvinder. Gruppens to stærke kvindelige instrumentalister er også̊ meget bevidste om deres ansvar i musikmiljøet, og viser vejen for fremtidens kvindelige instrumentalister.
Line up:
Viktoria Søndergaard: Vibrafon og komposition
Alberte Svenningsen: Saxofon
Lukas Loeb: Kontrabas
Ludvig Søndergaard: Trommer
Mathias Heise Quadrillion har spillet sammen siden 2012 og har siden formået at skabe et anderledes, unikt og meget personligt nutidigt udtryk, der appellerer til både unge crossover fans og hardcore jazz-fusion nørder.
Iørefaldende kompositioner tilført jazzens harmonier og improvisation kombineres med rockens og funkmusikkens hårdtslående, primale rytmer og fusionerer i et sprudlende, farverigt og euforisk udtryk med elegancen og det sofistikerede som omdrejningspunkt.
Line up:
Mathias Heise: (mundharpe, keyboards)
Mads Christiansen (guitar)
David Vang (bas)
Aksel Stadel Borum (trommer)