Ingen anmeldelser endnu
De elskelige klovne, David og Monma, har optrådt i Spanien, Chile og Taiwan, og kommer til Danmark i efteråret 2021 med en forestilling om at finde sin plads i verden To klovne – to virkeligheder. Den ene pusler om sit hjem, som gennem generationer har været i familiens eje. Her er han tryg, her har han hjemme – selv om han drømmer om at komme ud og opleve den store verden. Den anden er flygtet fra konflikt og kaos og drømmer om at finde et roligt og sikkert sted at bo. Kan de to forliges trods forskelligheder og sære skikke? Og kan de måske hjælpe hinandens drømme på vej? En stor fortælling bliver med klovnens poesi, humor og magi til en enkel historie om næstekærlighed og respekt, som kan fortælles på tværs af alder og geografiske grænser.
Fra 5-110 år.
Medvirkende: Monma Mingot og David Novell
Dramaturgi og instruktion: Gitta Malling
Co-produktion: Limfjordsteatret, Clownidoscopio Teatre og Teatre Principal De Palma
55 min. uden pause
MED ET MEDLEMSKAB AF KOLDING EGNSTEATERS
NYE TEATERFÆLLESSKAB KLUBBEN FÅR DU for kun 150 kr. :
Bliv medlem for kun 150 kr. og få:
• 50 kr. rabat pr. billet*
• 20% rabat på teaterikolding.dk
• Gratis pre-talks med teaterdirektør Kristoffer Helmuth
• Minimum 2 gratis arrangementer i sæson 26/27
• 20% rabat hos Koldinghus, Trapholt, Geografisk Have og Museum Kolding
*KLUB-kortet er personligt og skal medbringes til forestillinger, sammen med billetten, og er gældende hele sæson 26/27. Ovenstående er kun gældende for Kolding Egnsteaters forestillinger og voksenbilletter.