Ingen anmeldelser endnu
En teater-thriller om at se sig selv som ‘den gode’ i en verden af krig og smædekampagner.
I det intense drama af instruktør Katrine Wiedemann folder de to stærke karakterskuespillere, Sonja Oppenhagen og Birgitte Raaberg, sig fuldt ud i en tankevækkende teaterthriller, som efterlader publikum i uundgåelig refleksion.
Forestillingen tager udgangspunkt i mødet mellem Ida Marie Buhr, som er journalist, og Ann Reinhart, der netop har solgt sit firma – et af Danmarks mest succesfulde techfirmaer inden for forsvarsindustrien. De to kvinder er opvokset sammen, men mistede kontakt, da de var 14, og nu er tiden moden til at mødes igen.
Med en fremtid og et eftermæle på spil mødes de to kvinder over champagne og taler om barndommens gade og verdenspolitik, men udenfor pusler det i græsset, vinden rusker i døren, og da skeletter begynder at komme ud af skabene, føles det pludselig farligt at opholde sig i glashuset. For hvad er mere uhyggeligt end ens egne fejl og mangler, og en fortid, man troede, man havde lagt bag sig?
MEDVIRKENDE Sonja Oppenhagen, Birgitte Raaberg
DRAMATIKER Nanna P. Tüchsen
INSTRUKTØR Katrine Wiedemann
SCENOGRAF Katrine Wiedemann
DRAMATURG Jesper Bergmann
LYSDESIGNER Lars Jacob Pedersen
LYDDESIGNER Rune Abel Aagaard
MUSIKALSK KONSULENT Stephan Bomberg
SCENEMESTER Niels Sangill
SKRÆDDER Elsebeth Hede Jensen
FORESTILLINGSFOTOS: Mingophoto
70 min. uden pause