ET MODIGT MØDE MED FORTIDEN
I starten af 60´erne flytter en lille familie til øen Als i Sønderjylland.
Den altdominerende far har fået arbejde på Danfoss, en fabrik i eksplosiv vækst.
Familien består i øvrigt af en mor med hang til
rengøring, hvidvin og ordsprog. En meget livlig dreng, og en ny på vej.
Familien bliver udfordret i mødet med den nye kultur,
og mennesker, der opfører sig anderledes, end man er vant til
og som taler et sprog, der er svært at forstå.
Mange pinlige, smertelige og komiske situationer opstår
i mødet med de lokale og de mange andre tilflyttere.
Det er de levende døde, der er de værste, siger glarmesteren.
Jesus på jagt efter Satan i Helved.
Røvsjælen der har lavet huller i fødderne.
En død far, man kan se for en krone.
Danske måger, der æder en tysker.
Hønen, der lagde ventiler, og mange flere
Den lille dreng er nu blevet voksen og er klar til at dele sin historie.
En medrivende fortælling i ord og musik, poetisk, grotesk og tankevækkende.
Efter forestillingen er der AFTERTALK – mere info følger
Forfatter: Ken Denning
Instruktør: Kim Veisgaard
Scenograf: Gitte Baastrup
Skuespiller: Victor Marcussen
Pianist/komponist: Pia Hessner
Sangtekst: Victor Marcussen
Lys: Anders Kjems
Lyd og Værksted: Folkes Garage
Foto: Ursula Hessner
Den sønderjyske forbindelse: Lene Corydon Petersen og Claus
Vi beder Dem huske på, at dørene åbner for bespisning en time før forestillingsstart – samt deadline for bestilling af bespisning er 1 hverdag før showet.
FRU MAJAS MÅLTID ER EN LUN RET, DER ALTID ER TILPASSET
SÆSONENS RÅVARER OG SMAGE
Bestil Deres mad når De køber billet eller ved at klikke på ovenstående link