Forestillingen er desværre aflyst – har du købt billetter, får du direkte information via mail og sms
“En humoristisk pinlig ungdomsforestilling om at finde sin identitet”
At være en 13-årig skilsmissedreng, lige når puberteten går i gang, kan være en stor udfordring i sig selv.
Når ens far samtidig springer ud som homoseksuel på den første campingferie i Norge, efter at mor skred med den lidt for personlige pilatestræner, kan det hele føles uoverskueligt udfordrende.
Arvid møder Indiane, der er tolv, og meget mere i puberteten end ham selv. Hun klæber sig til ham, selvom han ikke vil have noget med hende at gøre. Hendes far er bøsse, en rigtig handyman og så er det ovenikøbet ham, som Arvids far flirter med. Arvid og Indiane lægger planer for at forhindre at deres fædre skal blive kærester. De vil for alt i verden ikke vil være søskende og Arvid vil gå langt for at det ikke ender i et “Brokeback Mountain Moment”.
En humoristisk og kærlig identitetshistorie om en ung mands uskyldige fordomme og panik over sin egen udvikling. Om mødet med den første kærlighed og om at gå fordomsfri og afklaret ind i de voksnes verden.
Effekter: Der benyttes røg fra en røgmaskine og der spilles forstærket musik under forestillingen.
Fra 12 år.
Forestillingen kl 11 spiller som skoleforstilling.
Kontakt: Kommunikations- & marketingansvarlig Signe Højlund Koch på
signe@kolding-egnsteater.dk eller 3067 2881
Af Endre Lund Eriksen
Dramatiseret af: Julie Maj Jakobsen
Medvirkende: Peter Schlie, Julie Jeziorski Jensen, Mikkel Reenberg og René Benjamin Hansen
Instruktør: Mia Lipschitz
Dramatiker: Julie Maj Jakobsen
Scenograf: Mona Møller Schmidt
Lyddesign: Jes Theede
Lysdesign: Sonja Lea
Foto: Karoline Lieberkind
Co-produktion: HiLS DiN MOR + Folketeatret | U
70 min. uden pause