Comedy i Kolding med Torben Chris, Karsten Green og Valdemar Pustelnik

13. november 2024

Torben Chris
Speed-snakker og danmarksmester i jydebrok. Det er bare nogle af de titler man kan klistre på Torben Chris. Simple hverdagsproblemer kommer under en (k)ærlig behandling, når de løses med en helt logisk tankegang. Det kan være frustrationer over køkkenrulleholdere eller Postmand Per’s inkompetence som postmand. Ingen emner eller holdninger er for fine til, at komme under Torbens lub. Er der mangel på logik, opdager Torben det!

Senest har Torben turneret over hele landet med sit oneman show “Galning”.

Karsten Green:
Karsten Green debuterede som komiker til DM i stand-up i 2004, og på trods af hans ikke- eksisterende erfaring fik han talt sig direkte ind på en fornem 3. plads. Manglende erfaring er ikke noget han kan prale af længere. Karsten har i mere end 15 år levet og åndet stand-up, og det har gjort ham knivskarp på en scene.
Karstens evne til at læse og inddrage sit publikum gør hans stil både personlig og nærværende. Han er en ekstrem ærlig og modig komiker, der ikke er bange for at udlevere sig selv og sine skavanker, så længe det bliver sjovt. Og det gør det..
Ud over stand-up har Karsten medvirket i en lang række comedy-programmer på TV2 Zulu. Heriblandt Comedy Fight Club, Ups! Det er live, Zulu Gumball, Tåber på eventyr og senest Testkaninerne. Han har desuden været en fast del af redaktionerne bag programmer som Dybvaaaaad, Gir det mening – ifølge Torben Chris, Zulus Årskavalkade, Torben Chris rydder op og mange andre.

Valdemar Pustelnik

Valdemar Pustelnik er Comedyklubbens faste vært og sørger for hygge og god stemning.
Siden 2009 har Valdemar optrådt på scener over hele landet. Valdemar er vært på podcasten “Den dumme dumme quiz”, og har spillet med i en række tv-produktioner, hvor han bl.a. har været med i flere sæsoner af Zulu Open Mic på Tv2 Zulu.
Valdemar har 5 soloshows i bagagen og spiller i 2023 og 2024 sit nyeste show “Gemmeleg”.


FRU MAJA byder Dem velkommen til en hyggelig aften på Kolding Egnsteater. Her kan De se vores foreløbige menu for de næste mange teaterforestillinger og events. Vi glæder os til at spise sammen med Dem.

Vi beder Dem huske på, at dørene åbner for bespisning en time før forestillingsstart – samt deadline for bestilling af bespisning er 1 hverdag før showet.

Ost- & charcuteri bræt 175 kr. pr. person – udvalg af lokalt og hjemmelavet charcuteri & paté med oliven og kapers samt ost med æblekompot og friskbagt surdejsbrød fra Beanster Baker.

Bestil Deres mad når De køber billet eller direkte på FRU MAJA

SPAR 20%

KØB MINIMUM 3 BILLETTER PÅ TEATER I KOLDING.DK

  • SÅ KVITTERER VI MED 20% RABAT PÅ STORT SET ALLE FORESTILLING OG EVENTS I SÆSON 24/25*

 

 

 

*20% rabat udløses ved køb af billetter til minimum 3 forskellige forestillinger/events på teaterikolding.dk i indeværende sæson.

+
Nyhedsbrev
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bliver du opdateret på teater og andre kulturelle events i Kolding.