Kolding Egnsteater vil bruge foråret 2022 til at løfte komikken i Kolding. Vi trænger alle sammen til et godt grin. Derfor bliver Comedy & Cocktails nu til OPEN MIC, hvor garvede og nye, LOKALE og knap så lokale komikere kan komme og teste deres materiale.
Sebastian Dorset er vært for en række aftener i latterens tegn. Han medbringer 2-3 komikere hver gang.
“En Open Mic er en lykkepose, hvor man kan støde på alt fra professionelle komikere, der tester deres allernyeste idéer til debutanten, der tager sine allerførste skridt ind på comedy-scenen og måske om nogle år er hende, man ser i tv hele tiden”. – Sebastian Dorset
Baren serverer kølige drinks, vin, øl og vand og komikerne leverer jokes, klapsalver og grin.
Har du en komiker gemt i mave? SÅ kontakt vores eventminister på helene@kolding-egnsteater.dk, og så finder vi ud af noget.