Ingen anmeldelser endnu
Musikalsk flyvetur med charme og noget på hjerte
Kabinepersonalet på det engang så hæderkronede luftfartsselskab Always Happy Airlines møder ind for endelig igen at komme på vingerne. Nu skal de rejselystne passagerer sendes ud i verden!
Alt går godt, lige indtil kontroltårnet melder om forsinkelser. Hvad foretager man sig så? I et fly, fyldt med passagerernes forventninger, overarbejde i benene, overenskomster, der ikke overholdes, transfers der ikke kan nås, en pandemi, der har rystet os, men også lært os om ensomhed, afmagt, samhørighed og drømmen om den store kærlighed. Stewardesserne kommer fra vidt forskellige baggrunde, og de har alle deres historie med i bagagen.
Vi spænder sikkerhedsbæltet. Vi boarder med Blæsten mod stormfulde højder, med hot lips og de høje hæle solidt plantet i jorden!
De Damer er et succesfuldt musikdramatisk ensemble, der består af seks stærke skuespillerinder. Siden 2010 har de skabt en række shows, events og forestillinger til turné i hele landet. Nu kommer de til Kolding!
Medvirkende: Ann Hjort, Tine Gotthelf, Nina Maria Birk, Jette Sophie Sievertsen, Pernille Albæk Andersen, Michael Hasselflug (VO)
Pilot, pianist og arrangør: Raivis Zandovskis
Iscenesættelse: Vibeke Wrede
Producent: Margit Watt-Boolsen,
Idé: De Damer
Manuskript: Jette Sophie Sievertsen
75 min. uden pause
MED ET MEDLEMSKAB AF KOLDING EGNSTEATERS
NYE TEATERFÆLLESSKAB KLUBBEN FÅR DU for kun 150 kr. :
Bliv medlem for kun 150 kr. og få:
• 50 kr. rabat pr. billet*
• 20% rabat på teaterikolding.dk
• Gratis pre-talks med teaterdirektør Kristoffer Helmuth
• Minimum 2 gratis arrangementer i sæson 26/27
• 20% rabat hos Koldinghus, Trapholt, Geografisk Have og Museum Kolding
*KLUB-kortet er personligt og skal medbringes til forestillinger, sammen med billetten, og er gældende hele sæson 26/27. Ovenstående er kun gældende for Kolding Egnsteaters forestillinger og voksenbilletter.