flot skuespil med god og vedkommende handling.
En flot nutidsbillede, der beskriver parforholdet, når børnefamilien går over til igen at være parfamilien. De fleste vil kunne genkende flere af stykkets kernepunkter, så man kommer i dén grad til at gå hjem fra teatret med den eftertænksomhed, som et teaterstykke skal sende en afsted med.
Super fed oplevelse
Virkelig dygtige skuespillere og en rigtig god oplevelse
En forestilling, der kommer rundt om livets mange store spørgsmål. En stærk forestilling, der sætter tanker i gang hos en selv.
Lea og Per er nået dertil i livet, hvor deres eneste barn, datteren Cecilie, flytter hjemmefra. Så hvad skal den nye, forstørrede frihed bruges til? Lea stiller en sen aften spørgsmålene: “Hvad hvis jeg havde levet mit liv anderledes? Er jeg tilfreds med mit liv, som det er? Hvad hvis vi blev skilt?”.
Lea åbner pandoras æske af små detaljer fra fortiden, der viser, at livet måske har formet sig mere tilfældigt, end hun troede. Og måske har Per taget nogle chancer, hun slet ikke kendte til. Og hvad er det — står der ikke nogen derude på vejen og lurer?
Julie Maj Jakobsen tager i dette spritnye stykke fat i de helt store spørgsmål – de spørgsmål, der i virkeligheden handler om Alt det som er. Forestillingen produceres i samarbejde med Kolding Egnsteater, og instrueres af Geir Sveaass, som vi endnu engang har fornøjelsen af at hente tilbage til Aalborg Teater.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “ALT DET SOM ER fremstår som et eksistentielt drama, og i hænderne på den norske instruktør Geir Sveaass bliver det en stor intens og bevægende kærlighedshistorie, der rækker ud over parforholdet, og får os til at revurdere kærlighedsbegrebet.” Michael Søby – CPH Culture
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “I Geir Sveaass’ opmærksomme instruktion kommer så mange detaljer frem, at det kan være svært ikke at genfinde sig selv eller vennerne i de fem personer, som er mere end arketyper og meget rammende spillet: Hun, Camilla Gjelstrup, 55 år med lidt træt stemme, han, samme alder, spillet mere positivt af Martin Ringsmose, datteren, mut som en teenager, ramt godt af Julie Bunimowicz, ca. 18 år og hendes nye kæreste, Jeppe E. Marling, samme alder og mindre indstillet på et rigtigt parforhold.” Ulla Strømberg – Kulturkupeen
Medvirkende: Camilla Gjelstrup, Martin Ringsmose, Nadia Nouamani, Julie Bunimowicz, Adam Schmidt
Koncept: Madeleine Røn Juul og Gøje Rostrup
Iscenesættelse: Geir Sveaass
Scenograf: Gøje Rostrup
Foto: RumleSkafte
1 time og 40 minutter (ingen pause)