Ræk mig din hånd – musikteater
Ingen kunstners virke er så stort, at det ikke kan koges ned til en romantisk fortælling. Det var læren, da P2 for et par år siden præsenterede Kære Carl, en podcast om to elskende. To elskende, som tilfældigvis var identiske med historiens største danske komponist og en særdeles produktiv billedhugger.
Meget er efterhånden sagt om forholdet mellem Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen. Den ene har i årevis kastet glans over dansk musikliv, den anden har som så mange af hendes kolleger ventet længe på at blive skrevet ind i kunsthistorien.
Hver især var de vældige kunstneriske begavelser, men de var altså også hinandens ægtefolk. Og det har, på godt og ondt, fået kulturformidlere til at gå i romantisk selvsving.
Medvirkende:
Karoline Leedo, Maria Junghans og Mikkel Egelund
Vi beder Dem huske på, at dørene åbner for bespisning en time før forestillingsstart – samt deadline for bestilling af bespisning er 1 hverdag før showet.
FRU MAJAS MÅLTID ER EN LUN RET, DER ALTID ER TILPASSET
SÆSONENS RÅVARER OG SMAGE
Bestil Deres mad når De booker billet eller ved at klikke på ovenstående link