Ingen anmeldelser endnu
En magisk monolog – hvad er virkeligt og hvad er illusion?
Der er forestillingsprøve på et teater. Alt er som det plejer, men inden længe vendes alt på hovedet. To personer ankommer og påstår, at de er roller, som gerne vil skrives færdig.
Men kan det passe? Findes roller udenfor teatret, og kan de spille sig selv på en scene? Hvad er virkeligt og hvad er illusion? Og kan man dømmes ud fra en enkelt forkert handling?
”De uskrevne” er en bearbejdning af Pirandellos berømte ’6 karakterer søger forfatter’, som skabte furore da den fik premiere, fordi den stiller spørgsmål ved både menneskets og teatrets væsen. Spørgsmål om hvad en sand historie er og om sandhed overhovedet findes, tages op i en skønsom blanding af humor og tragik.
Mette Rønne står alene på scenen og spiller samtlige roller i forestillingen. Sidst hun gjorde det skrev anmelderne bl.a.: ’En masterclass i ekvilibristisk skuespilteknik og dødsens charmerende’ og ’en skuespillerteknisk kraftpræstation’. Om instruktøren Anders Brink skrev de bl.a.: ’Lynende intelligent iscenesat’.
Godset. Spilletidspunkt kl. 19:30. Varighed 60 minutter uden pause.
Medvirkende: Mette Rønne
Instruktion: Anders Brink Madsen
Tekstbearbejdning: Anders Brink Madsen og Mette Rønne