Ingen anmeldelser endnu
Tag med på eventyr i Ole Lund Kirkegaards forunderlige univers!
Albert er historien om drengen med den vilde fantasi og det ukuelige gåpåmod. Han sejler ud i verden i en sildetønde på jagt efter sørøvere, men møder i stedet markedspladsens skurke og svindlere, og ikke mindst den store lommetyv Rapollo…
Med humor, fantasi og en Albert-dukke i centrum bringes Ole Lund Kirkegaards fortælling om Albert til live i en farverig og dramatisk teateroplevelse for hele familien.
En hyldest til barnets blik på verden, og modet til at opleve tilværelsen.
Godset. Spilletidspunkt kl. 17:15. Varighed: Ca. 45 minutter
Medvirkende: Christina Carey Bech, Niels-Peter Kløft og Steffen Sommerstedt
Dramatiker: Gunvor Reynberg