Ingen anmeldelser endnu
Glæd dig til et julehjerte-kram af en familieforestilling, fyldt med nissetryl og fjolleri.
I år lægger teatret atter i kakkelovnen til en herlig juleoplevelse der med garanti vil sprede juleglæde hos både store og små.
Borgmesteren i Gammelby går rundt og er bekymret. Hans gode skib ”Håbet” er efter al sandsynlighed gået ned med mus og mand. Skibet er nemlig fyldt med varer til hans snart tomme lager. På grund af krisen afviser han, at der kan blive tale om julefest i år. Julen er aflyst!
Det kan hans børn – Mads og Mette – ikke lide at høre. Sammen med drillenisserne på loftet, går de til kamp mod jule-boykotten, med et hav af skøre tryllerier, der får alle borgerne i Gammelby på den anden ende. Der bliver rørt godt og grundigt rundt i julegrøden.
Historien foregår i midten af 1800-tallet, hvor flere af nutidens juletraditioner holdt sit indtog i Danmark, og flere kendte julesange blev skrevet.
Jul i Gammelby blev en kæmpe succes, og succesen kunne øjeblikkeligt aflæses i stigende besøgstal i Den Gamle By i Aarhus samt en overvældende interesse fra pressen.
Teatret åbner 1 time før forestilling starter.
Salen åbner 30 minutter før forestillingen starter.
Vi har nummererede borde i salen. Denne kan ses på din billet.
Man sidder typisk 4 pers. Pr. bord, stolene er ikke nummererede.
Instruktør: Jeanette Binderup-Shultz
Forestillingen anbefales fra 6 år og opefter
Ca. 130 min. Inkl. Pause