Ingen anmeldelser endnu
Tag hele familien med på en varm, musikalsk og hjertevarm rejse ind i Hakkebakkeskoven – en af Nordens mest elskede børneklassikere.
Højt oppe under loftet på Dronning Dorothea Teatret forvandles vores intime teatersal til en levende skov fyldt med sang, humor, eventyr og farverige figurer. Her kommer publikum helt tæt på både skuespillere og historien, og den særlige nærhed skaber en oplevelse, hvor både børn og voksne bliver en del af magien.
Mød Klatremus, Morten Skovmus, Bamsefar, Bagermester Harepus, Mikkel Ræv og alle de andre skønne dyr, som hver især minder os om, at vi er forskellige – og netop derfor har noget værdifuldt at bidrage med. Historien bygger på Thorbjørn Egners tidløse fortælling om venskab, fællesskab og respekt for hinanden. En fortælling, der har rørt generationer af børn og voksne, og som stadig er lige aktuel i dag.
Med masser af kendte sange, fantasifulde kostumer, livsglæde og varme inviterer vi jer indenfor til en forestilling, hvor grin, eftertanke og fællesskab går hånd i hånd. Her er der plads til både de mindste teatergæster og de voksne, som måske selv voksede op med Hakkebakkeskoven.
Så find de gode pladser, læn jer tilbage, og lad jer forføre af den hyggelige stemning under teatertaget – hvor skoven bliver levende, og hvor eventyret venter lige om hjørnet.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en oplevelse fyldt med nærvær, musik og ægte teatermagi.
Teatret åbner 1 time før forestilling starter.
Salen åbner 30 minutter før forestillingen starter.
Vi har nummererede borde i salen. Denne kan ses på din billet.
Man sidder typisk 4 pers. Pr. bord, stolene er ikke nummererede.
Forestillingen anbefales fra 6 år og opefter.
Ca. 120 min. inkl. Pause