Ingen anmeldelser endnu
Hvordan lyder det egentlig, når stemmerne i vores hoveder får frit spil?
Det kan du opleve når HUSET hvor jeg bor inviterer til en helt særlig fortællekoncert.
Det er den prisbelønnede skuespiller Jens Andersen, der tager publikum med på en musikalsk rundrejse i sindets mange rum – i selskab med musikerne Sune Skulbøll Vraa og Benjamin Barfod.
Her får man en anderledes oplevelse, der kombinerer musik, poesi og refleksion på en måde, man sjældent ser. Det er både finurligt, ærligt og måske ligefrem morsomt – og samtidig et vigtigt indspark i tidens samtale om overtænkning og mental trivsel. En rejse ind i hovedet på Jens Andersen
I ‘Huset hvor jeg bor’ inviteres publikum indenfor i et menneskes sind. Man møder både det indre barn på børneværelset og den sorte pedel nede i kulkælderen – og mange af de andre stemmer, der snakker løs inde i hovedet på os alle.
I et særligt lydlandskab med guitar og sjældne percussioninstrumenter, der skaber stemninger og rytmer, foldes ordene ud i et poetisk og musikalsk univers. Musikken er medfortællende og rammer os på et ubevidst plan – den får os, som Jens Andersen siger, ”bagom sproget og ud af hovedet”.Efter koncerten inviterer Jens Andersen til samtale med publikum om de indre stemmer og tanker, vi alle kender – og hvordan man kan skabe ro og bevidsthed i en verden der buldrer afsted.
Producent: Teatret Aspendos
Dramatiker, forfatter: Jens Andersen
Jens Andersen: Ord og Guitar
Sune Skulbøll Vraa: Musiker
Benjamin Barfod: Percussion
Forestillingen er produceret af Teatret Aspendos, og skrevet af Jens Andersen selv, der også er tilknyttet Pavillon K i Vordingborg – et samlingssted for scenekunst i det smukke Sydsjælland.
ca. 60 min + 30 min. after-talk