Ang. Vores julekoncert med Unoderne, er der desværre sket det, Koret er nødsaget til at aflyse, grundet sygdom, som har bevirket at de har aflyst alt på denne side af nytår.
Vi fra Dronning Dorothea Teatret, ønsker dem god bedring.
Af den grund, har deres gode kollegaer fra Sanggruppen SoLong, lovet at overtage deres show, så I ikke skal undvære julestemningen.
Her kan i læse lidt om hvem Sanggruppen SoLong er:
Underholdning i topklasse, – men helt nede på jorden
Solong er en sanggruppe i Kolding, som er startet i foråret 2018, og som primært består af sangere, som har flere års erfaring fra forskellige sangkor. Vi er i dag 20 sangere i sanggruppen. Repertoiret spænder over nye og gamle danske og engelske sange. Vi lægger stor vægt på, at det handler om at have det festligt, folkeligt og fornøjeligt, både når vi øver og når vi optræder.
Du kan blive udsat for lidt overraskelser undervejs. Både af vores herlige toastmaster Otto Skak og af sangere, der optræder som solister.
www.solong.dk